Der er godt nyt for det skadesplagede og karantæneramte AaB-hold, der kun har hentet et point i de seneste fem kampe. Forsvarsspilleren Rasmus Thelander, der har siddet ude med en fodskade i de seneste tre spillerunder er så meget i bedring, at han muligvis kan få comeback til søndagens udekamp mod SønderjyskE.
Thelander har trænet fuldt ud med i de seneste par dage.
- Nu må vi se, hvordan han reagerer de kommende dage, men gennemfører Rasmus også træningen fredag og lørdag, så vil jeg ikke udelukke, at han er aktuel, siger Kent Nielsen til aabsport.dk.
Også Mathias Thrane, Jakob Ahlmann og Donny Gorter nærmer sig et comeback, men alle må formentlig sidde over til den kommende kamp.
- Thrane træner med igen, men vi skal stadig være opmærksomme på et stramt baglår. Herudover er det selvfølgelig glædeligt at se Jakob Ahlmann tilbage på træningsbanen, men det er logisk, at der stadig er et langt efterslæb, hvilket også gælder for Donny Gorter, påpeger Kent Nielsen.
Kenneth Emil Petersen, Kasper Risgård og Frederik Børsting sidder alle over med karantæne.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.