Video : Tipsbladet
Superliga

Regeringsudspil åbner op for fans til Superliga-kampe

Det ser nu ud til, at Superligaklubberne kan begynde at lade en lille smule fans komme ind til kampene.

Der bliver i en mail fra statsminister Mette Frederiksen (S) og partilederne lagt op til, at man gerne må afholde arrangementer, hvor 500 mennesker kan samles. Det er dog kun, hvis de sidder ned.

Det skriver Ekstra Bladet, som er kommet i besiddelse af mailen.

Dermed gælder derfor blandt andet klubberne i Superligaen, som nu ser ud til at kunne åbne op for tilskuere på stadion igen. Det hele lader til at være en del af en såkaldt harmonisereing af undtagelserne for forsamlingsforbuddet, hvor blandt andet restauranter og kulturelle arrangementer har mulighed for at lade flere komme ind.

Til avisen fortæller Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen ser det positive i meldingen. Alligevel fastslår han, at der skal mere til.

- Hvis vi får mulighed for at lukke op med 500 personer, er vi glade for at have muligheden for at demonstrere, at vi forsvarligt kan bringe tilskuere på stadion. Men skal det gøre en forskel for fodbolden, skal vi op i nogle helt andre muligheder, siger Claus Thomsen.

Han peger endvidere på, at det er væsentligt for divisionsforeningen, at man fra den kommende sæson kommer til at kunne åbne op for noget, som ligner fuld kapacitet.