Video : Tipsbladet
Superliga

Retov er tilbage i Horsens: Der var tårer i øjnene

Den tidligere Brøndby og AC Horsens-spiller Martin Retov er tilbage på CASA Arena og kigger tilbage på det tabte guld fra sidste sæson.

Brøndby skal søndag tilbage til det stadion, hvor de i sidste sæson tabte det danske mesterskab på gulvet. Deres top seks-skæbne afgøres på CASA Arena i den sidste runde af grundspillet i Superligaen.

Martin Retov, der er tidligere spiller i både AC Horsens og Brøndby, vender søndag for første gang tilbage til CASA Arena som cheftræner, da han i sidste sæson kun var assistent for Brøndby. Han kigger tilbage på den katastrofale kamp i maj, der var præget af store følelser. 

- Vi var fuldstændig i kontrol, og så endte det hele alligevel i et virvar og kaos. Vi traf mange dårlige beslutninger til sidst i den kamp. Det værste var næsten at se, hvor meget spillerne følelsesmæssigt var påvirkede. Der var tårer i øjnene, fordi de gik så meget op i det her. Vi følte alle, det blev taget væk fra os, siger Martin Retov i et interview med Ekstra Bladet.

Brøndbys top seks-skæbne afgøres søndag eftermiddag kl 17.00.

https://www.viafree.dk/embed/sport/id/b74349dd-8028-4a3d-bfca-83fc4b6dae...