Revanchelysten Mattsson: Vil bevise at vi er bedre end Hobro
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Revanchelysten Mattsson: Vil bevise at vi er bedre end Hobro

Silkeborgs Magnus Mattsson er ude efter revanche, når han sammen med holdkammeraterne møder Hobro torsdag aften.

Når Silkeborg går på banen mod Hobro torsdag aften, så er det med en optimistisk og forventningsfuld Magnus Mattsson med på holdet. Han lader til at være ret opsat på at få sejren efter, man tabte med 0-1 til Hobro for kort tid siden.

Det fortæller han i et interview på Silkeborgs officielle hjemmeside.

- Jeg glæder mig altid til at spille kamp. Det bliver fedt at få revanche mod Hobro. At vise, at vi er et bedre hold end dem på vores bane, så det glæder jeg mig meget til, lyder det fra Magnus Mattsson.

Det gode vejr i og omkring Silkeborg har også sin betydning for den tilgang, der er til tingene slår han fast efter at have oplevet træningen på Jysk Park forud for kampen.

- Det er lækkert med så godt vejr. Truppen tror jeg også har fået løftet humøret lidt, det kan man i hvert fald høre, siger Mattsson og fortsætter:

- Vi kan byde på en god kamp og se nogle gode spillere, og så forhåbentlig en sejr. Jeg synes, man skal møde op og støtte holdet – især i de svære tider, lyder det fra Mattsson, der pudsigt nok fik sin debut i efteråret 2017 mod Hobro.

Kampen mod Hobro, som spilles torsdag aften kommer givetvis også til at være i dejligt vejr. DMI forudser nemlig, at opgøret kommer til at blive spillet på den gode side 20 grader.

Kampen spilles klokken 18, og hvis man kan få rykket fjernsynet ud på terrassen, så kan den følges direkte på TV3 Sport.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.