• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Revser FCK-indkøb: Har han lige spist tre burgere?

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Luther Singh leverede et alt andet end imponerende indhop for FCK mod SønderjyskE.

Af Ole Hoffskov

Med godt en halv time tilbage af søndagens opgør mod SønderjyskE sendte FC København nyerhvervelsen Luther Singh i aktion, men sydafrikaneren leverede ikke et imponerende indhop i 1-1-kampen.

Kort efter sin indskiftning tabte offensivspilleren en løbeduel mod en SønderjyskE-spiller, og øjeblikket senere smed han bolden væk med en alt for sløset aflevering tæt på hjemmeholdets felt.

Og så blev det for meget for Jonas Schwartz, der kommenterede kampen på 3+. 

- Er vi enige om, at hans indhop har ikke været imponerende? Han ligner én, der har spist tre burgere, før han kom på banen, konstaterede Jonas Schwartz under kommenteringen.

Den analyse var ikke helt fjern for medkommentator Stig Tøfting, der heller ikke var imponeret over Luther Singh.

- Ja, det har han måske gjort under seneste landsholdstur, lød det fra Tøfting.

24-årige Luther Singh har haft generelt haft en vanskelig start i FC København efter sit skifte fra SC Braga i sommer. 

Spillemæssigt har sydafrikaneren endnu ikke formået at sætte et aftryk, og desuden havde Singh nogle pasproblemer i forbindelse med en tur med landsholdet, som kostede ham deltagelsen i FCK's opgør mod Slovan Bratislava i Conference League.

Du kan se de tvivlsomme aktioner fra sydafrikaneren, som udløste burger-kommentaren, i videoen i toppen af artiklen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020