Ricardo Moniz er kommet til Randers FC med især en agenda - spillerne skal i bedre fysisk form.
Derfor bliver der tilbagelagt nogle kilometer på træningsbanen i Randers FC, og det kan især mærkes hos de spillere, der døjer lidt med småskader. Jonas Bager fortæller, at intensiteten er sat op under den hollandske træner, og det kan forklare, at han føler en smule ømhed.
Johnny Thomsen, der aktuelt er skadet, er på samme side som sin holdkammerat.
- Det kan have skadesmæssige konsekvenser, at Ricardo gerne vil have os i bedre fysisk forfatning, men jeg føler ikke, at det har været et problem. Jonas Bager og jeg var ude mod Lyngby med nogle småting, og Erik Marxen og Lucas Haren har også døjet med noget overbelastning, men det synes jeg ikke er slemt, fortæller Johnny Thomsen til Randers Amts Avis.
Johnny Thomsen tør ikke spå om, hvorvidt han bliver klar til fredagens opgør mod SønderjyskE.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.