Video : Tipsbladet
Superliga

Riddersholm: Kampen havde det hele - og vi vandt fortjent

Glen Riddersholm mener, at SønderjyskE ganske fortjent vandt 2-1 hjemme over Esbjerg fB søndag.

For første gang siden starten af oktober hentede SønderjyskE tre point i en 3F Superliga-kamp.

Igen gik det ud over Esbjerg fB, og Glen Riddersholms mandskab har nu 22 point for 19 kampe. Det rækker til tabellens tiendeplads.

Læs også:Lettet SønderjyskE-profil om forløsende sejr: Den er meget vigtig

Cheftræneren var godt tilfreds med sine spillere i 2-1-sejren og mente, at hjemmeholdet vandt fortjent over konkurrenterne i bunden af rækken.

- Dn havde jo alt det, som en kamp på det her niveau skal have i forhold til, hvad der står på spil for begge mandskaber. Den er tæt, den er taktisk, den er duelpræget, det er ikke det flotteste fodboldspil, og det er meget mere tilfældigt, end det er struktureret - i hvert fald angrebsspillet fra begge parter.

Læs også:Sønderjyske ender formkrise med flot comeback

- Jeg synes, at vi har modet til at blive ved med at forsøge at præge tingene kampen igennem, og vi forsøger også at få sat mere og mere op i anden halvleg. På den måde synes jeg egentlig, at vi får sluttet så godt af, at det samlet set er en fortjent sejr, selvom det var et tæt opgør.

- Esbjerg arbejder godt, men formår ikke helt at få lukket kampen på de få muligheder, de har, og så synes jeg, at vores afgørende spillere træder i karakter, siger han til Eurosport 1.

I årets sidste kampe står SønderjyskE over for AC Horsens.

Læs også:Bedst og værst: Sent comeback afblæser krise i SønderjyskE

Læs også:LIVE: Sådan gik det i bundopgøret mellem SønderjyskE og Esbjerg

Læs også:Randers-målscorer kigger indad efter stor skuffelse: Gør ekstra ondt