Video : Tipsbladet
Superliga

Riddersholm trods nederlag: Vi kan stadig række ud efter top to

SønderjyskE-holdet havde fortjent point mandag, men cheftræneren opfordrer til at jagte den mulige top to.

I store dele af mandagskampen mod AGF dominerede værterne fra SønderjyskE, men det blev alligevel ikke til point, og det skyldes i høj grad ineffektivitet, mener Glen Riddersholm.

Mod AGF manglede effektiviteten, men cheftræneren var godt tilfreds med præstationen og indsatsen, som i Riddersholms øjne burde have været nok til point. Nu gælder det om for mandskabet at se fremad.

- Vi kæmper for overlevelse, og vi kan stadig række ud efter top to, siger SønderjyskE-træneren til klubbens hjemmeside.

Sønderjyderne har fortsat kun tre point op til AC Horsens på andenpladsen, mens Vejle blot er to point efter. Med tre kampe igen kan alle holdene nå at sikre overlevelse, mens AGF er reddet.

Endnu er det kun blevet til et enkelt point i de tre første kampe af nedrykningsspillet for Glen Riddersholms mandskab.