• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Riddersholm: Vi fik en lærestreg mod FCK

Foto: Getty Images

Sønderjyskes cheftræner Glen Riddersholm havde flere gode oplevelser fra kampen mod FC København, men der var også minusser, mener han.

Af Oliver Okstrøm

Tirsdag blev det til et nederlag på 1-3 på udebane for Sønderjyske, da de mødte FC København i en testkamp forud for genstarten af Superligaen efter coronapausen. Sønderjyske cheftræner Glen Riddersholm havde derefter både godt og skidt at tage med fra kampen.

Det gør han klart i et interview på Sønderjyskes officielle hjemmeside.

Læs også:Skadet i generalprøve: SønderjyskE-profil ventes færdig for sæsonen

- Det er jo en fremragende kamp, hvor vi bliver testet på de ting, som vi lykkes med, når vi er til stede og insisterer i spillet - både offensivt og defensivt, siger han og fortsætter:

- Men omvendt er det også en lærestreg om, at hvis skal løfte os over tid - og her taler jeg ikke om foråret, men på den lange bane - så skal du være på i hvert eneste spilsituation. Især mod nogle af de bedste hold i Superligaen. Langt henad vejen gør vi det rigtige, men når du lige tager en pause og ikke insisterer og gør dine ting færdige, så bliver du straffet, lyder det fra Glen Riddersholm.

Læs også:Solbakken godkender generalprøve: Det var vigtigt at se fremskridt

Sønderjyske-træneren peger desuden på, at det lykkedes at skabe flere gode muligheder mod FCK, mens man nok lukkede lidt for nemme mål ind. Endvidere slår Riddersholm fast, at man stadig leder efter 'den gyldne formel', som han kalder den, og derfor havde han mange spillere i brug til opgøret. Alligevel mener han, at holdet er parat til start.

- Jeg føler, at vi er klar. Vi er der, hvor vi skal være. Fysisk er vi der, og når kampene kommer, så ved jeg også, at de sidste 10-15 procent sidder der. Vi ved, hvad vi skal, og det handler om overlevelse i Superligaen, og det begynder i Brøndby, siger Glen Riddersholm.

Kampen mellem Brøndby og Sønderjyske spilles på tirsdag klokken 19, og den sendes direkte på TV3+.

Læs også:Ny operation venter Jonas Wind: Slipper med kort pause

Læs også:Klar til Superliga: FCK slog SønderjyskE i generalprøven

Læs også:Testkampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

Fokus