Riddersholms nye mand: Stort at spille en hel kamp
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Riddersholms nye mand: Stort at spille en hel kamp

Man skal hele to år tilbage for at finde en kamp, hvor Tobias Sana fik 90 minutter på banen. I AGF-trøjen fik han spilletiden med det samme mod Hobro.

Hvis man blot fratager et par enkelte U-21 kampe for Malmö FF, har Tobias Sana ikke prøvet at spille en hel kamp i to år. Efter en stor indsats i Hobro-kampen holder spilleren dog begge ben på jorden.

- Det var ok. Jeg har ikke spillet 90 minutter i meget, meget lang tid. Så bare det at spille en hel kamp er stort. Jeg ved, at jeg kan meget mere end det her, og når jeg bliver endnu mere fortrolig med bolden i kampene, bliver jeg også langt farligere. Det ved jeg. Det føltes ok, men jeg behøver endnu flere kampe i højt tempo før, at det bliver rigtigt godt, siger Tobias Sana til stiften.dk

Midtbanespilleren, der har sin fortid i klubber som IFK Göteborg, Ajax og Malmö FF, er allerede blevet rost af Glen Riddersholm. Den svenske kantspiller er nemlig af den kaliber, som Glen Riddersholm har ledt efter under sommerens transfervindue.

Ifølge spilleren selv har AGF-fansene dog ikke set det bedste til ham endnu.