• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

AGF-direktør om aflysning: Enormt ærgerligt

AGF-direktør om aflysning: Enormt ærgerligt
Foto: Getty Images

AGF og Randers må vente med at sparke forårssæsonen i Superligaen i gang.

Af /ritzau/

Søndagens superligakamp mellem AGF og Randers FC er blevet udsat til en anden dag, fordi banen i Aarhus er for sumpet.

En ny spilledato forventes meldt ud i den kommende uge, lyder det på Twitter fra Superligaen.

Kampen skulle være afviklet med start klokken 16, men klokken 10 vurderede en baneinspektør, at det ville koste for store skader på banen at gøre det.

Det beklager værtsklubben i en pressemeddelelse.

- Vi beklager meget de gener, denne aflysning påfører vores publikum, sponsorer, modstandere og alle andre involverede i kampen.

- Men efter en grundig vurdering - og i tæt samråd med Divisionsforeningen og Randers FC - har vi vurderet, at det ikke vil være muligt at gennemføre kampen, siger AGF-direktør Jacob Nielsen om konsekvensen af de seneste dages regnvejr.

AGF sluttede efteråret af på en flot tredjeplads i rækken, mens også Randers satte kurs mod top-6 med en femteplads efter 20 ud af de 26 kampe i grundspillet.

Nu må lokalrivalerne altså begge vente med at sparke foråret i gang.

- Det er enormt ærgerligt, for vi havde glædet os til at starte foråret med en stor kamp mod Randers FC.

- Så snart vi kender en ny kampdato, så melder vi den ud, og alle billetter købt til dagens kamp gælder naturligvis til den nye kampdato, siger Jacob Nielsen i pressemeddelelsen fra AGF.

Billetterne til søndagens kamp kan også refunderes, meddeler klubben.

Senere blev også kampen mellem FC Nordsjælland og Horsens aflyst på grund af risiko for løsrevne skilte i den kraftige vind.

Søndagen byder på yderligere tre kampe, som aktuelt ser ud til at blive gennemført. Det er i hvert fald tilfældet med kampen mellem Sønderjyske og Hobro, der begyndte klokken 12.

Klokken 14 går starten på opgøret mellem Silkeborg og AaB.

OB tager klokken 18 imod Brøndby i Odense.

Først mandag aften spilles kampen mellem ligaens førerhold, FC Midtjylland, og Lyngby.

Fredag aften blev der sat gang i forårspremieren med Esbjergs overraskende 1-0-sejr på hjemmebane over FC København.

/ritzau/

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: FC København - Randers FC

Randers FC har ikke vundet over FC København i fem år, og de er under ledelse af en træner, der aldrig har slået hovedstadsklubben. Meget taler for en FCK-sejr søndag eftermiddag, men løverne er sn...

Optakt: AaB - AGF

Top 6 er på plads, så dette fungerer i praksis som en ekstra kamp i slutspillet - og dermed er der allerede nu vigtige point på spil i medaljekampen.