Video : Tipsbladet
Superliga

Robert Skov om FCN: Har nogle hurtige folk oppe foran

FC København spillede Europa League torsdag aften, men i weekenden ruller bolden i Superligaen igen. Her møder de FC Nordsjælland, som bliver en svær opgave, vurderer Robert Skov.

FC København ligger nummer ét i Superligaen og fik torsdag aften et godkendt resultat i første runde af Europa League-gruppespillet, da de spillede 1-1 med russiske Zenit Skt. Petersborg. 

Den seneste Superliga-runde bød dog på et nederlag til de danske mestre fra FC Midtjylland, så det er vigtigt, at FCK kommer tilbage på sporet i weekendens opgør mod FC Nordsjælland: 

- Det er en super vigtig kamp for os, med tanke på at vi selvfølgelig skal tilbage på sejrssporet efter sidste søndags skuffelse mod FC Midtjylland. Vi skal have vores spil til at flyde igen og finde vores rytme, som vi gjorde i store dele af kampen mod Zenit - og så sørge for, at få de tre point på kontoen.

- Det er et godt hold, der spiller god fodbold. De har nogle hurtige folk især oppe foran, som vi skal være opmærksomme på. Men det handler om vores egen præstation - vi skal finde vores eget spil, og sørge for at kampen bliver spillet på vores præmisser. Vi kender vores styrker og dem skal vi holde fast i, som vi har gjort i hele sæsonen hidtil, siger FCK-kantspilleren Robert Skov til klubbens egen hjemmeside.

Der er kampstart i Telia Parken kl. 16.00 søndag eftermiddag.