• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Sylvester Guldberg Røn

Robert Skov om rekord: Jeg har lige tabt en fodboldkamp

Robert Skov tangerede søndag aften rekorden for flest mål på en Superliga-sæson, men det tænker han ikke meget på efter nederlaget til Esbjerg.

Af Sylvester Guldberg Røn

Det var en mærkværdig og vanvittig kamp, som Esbjerg og FC København spillede søndag aften. Esbjerg var overlegne og var foran med to ved pausen, inden FCK kom foran efter to straffesparksscoringer. Til sidst vendte kampen igen, da Rodolph Austin pandede bolden i mål til 4-3 til sidst. 

Robert Skov tog sig af to straffespark i anden halvleg, der førte til scoring. Den ene er ikke bekræftet som Skovs mål, men det andet var der intet i vejen med, og det betyder, at han når op på 28 scoringer i Superligaen, hvilket er en tangering af rekorden for flest mål på en sæson. 

Det tænker hovedpersonen dog ikke meget over efter kampen. 

- Lige nu fylder det ikke så meget. Jeg har lige tabt en fodboldkamp. Vi lukker fire mål ind i dag, og vi laver nogle ting, der ikke er okay. Vi har en ny keeper i kassen i Frederik (Ibsen, red.), men vi svigter ham sgu lidt, sagde Skov efter kampen til TV3 Sport. 

Robert Skov er med andre ord ikke tilfreds med præstationen mod Esbjerg, og det vil han lave om til sæsonens sidste kamp.

- Vi giver for mange chancer væk, og så scorer modstanderne bare mål. Det er uacceptabelt, og det må vi stramme op på, sagde Robert Skov. 

FC København møder i sidste runde FC Nordsjælland, når de danske mestre skal have overrækt pokalen. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus