Video : Tipsbladet
Superliga

Rochester: Vi kan ramme FCK på midterforsvaret

FC Københavns midterforsvar kan rystes, og det er nøglen til at skaffe point til Silkeborg IF, vurderer Marc Rochester.

Normalt er FC København kendetegnet ved at bundsolid defensiv, men fundamentet har været anderledes skrøbeligt i denne sæson, hvor særligt midterforsvaret Denis Vavro og Michael Lüftner har været udskældt.

Netop det centrale forsvar bliver vigtigt at køre på, såfremt Silkeborg IF skal have point mod mestrene, når de to hold mødes hinanden søndag eftermiddag.

- Jeg tror på, at vi kan komme til at ramme dem på deres to midtstoppere nede bagved. Vi skal gå ud og bruge vores fart og komme til at løbe med dem og komme til at spille hurtigt omkring dem, så er jeg sikker på, at vi kan få tre point, siger Marc Rochester til holdets hjemmeside.

FC København har vundet de sidste fire kampe og vandt det første møde mellem de to klubber med 4-0, men Silkeborg IF skal holde hovedet koldt.

- Vi kommer til at blive presset. Men hvis vi får gang i vores spil på hjemmebane, som vi ved vi kan, så er jeg også sikker på, at vi også selv kan tage de tre point, siger Rochester.

Silkeborg IF har på hjemmebane i denne sæson tabt til FC Midtjylland, Brøndby IF, FC Nordsjælland og Hobro IK.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.