Video : Tipsbladet
Superliga

Röcker: Vi skal fortsætte sejrsstimen

Benedikt Röcker går benhårdt efter at få endnu en sejr, når Vendsyssel FF venter i morgen.

Søndag går Brøndby IF på juleferie, men inden da skal kampen mod Vendsyssel FF spilles. Og efter en slingrende sæsonstart er de seneste fire kampe i Superligaen endt i sejr.

Det tal skal gerne blive til fem efter kampen mod Vendsyssel FF, som Brøndby IF slog tidligere på sæsonen.

- Først og fremmest er det vigtigt, at vi fortsætter vores sejrstime og gør arbejdet færdigt. Det har været et meget intensivt år, så vinterpausen kommer på et fint tidspunkt. Vi har vundet fem kampe inklusiv pokalkampen, og vi vil selvfølgelig gerne have den sidste sejr med. Vi vil gerne takke af på Brøndby Stadion foran vores fantastiske fans med tre point, siger Röcker til klubbens hjemmeside.

- Det er lige meget, hvad modstanderen hedder, vi skal ud og forsøge at tage de tre point. Med vores kvaliteter og med fansene i ryggen, så er jeg sikker på, at vi har en god chance for at få de tre point. Det er vigtigt, at vi ikke undervurderer Vendsyssel og bliver ved med at gøre de ting, vi er gode til, lyder det afslutningsvis fra Benedikt Röcker.

Brøndby IF ender efterårssæsonen på tredjepladsen.