Video : Tipsbladet
Superliga

Röcker: Vi skal tro på det

Selvom Brøndby ikke længere selv kan afgøre det, vil de blå-gule jagte den spinkle mulighed der er for at vinde mesterskabet. Det kræver først og fremmest en sejr over AaB

Da Kjartan Finnbogason udlignede til 2-2 dybt inde i overtiden i fredagens kamp mellem AC Horsens og mesterskabsbejlerne fra Brøndby, sendte det de blå-gule bagud på point i forhold til FC Midtjylland inden den sidste spillerunde.

Derfor kan Brøndby ikke længere selv afgøre, om guldet skal ende på Vestegnen for første gang siden 2005. En sejr over AaB hjemme på Brøndby Stadion er mindstekravet, men man skal samtidig håbe, at AC Horsens gentager kunststykket fra i fredags, og tager point når de møder FC Midtjylland. 

Alle i og omkring Brøndby vil dog kun fokusere på det, som man har indflydelse på, nemlig kampen mod AaB. Det fortæller forsvarsspilleren Benedikt Röcker til klubbens hjemmeside

- Det handler kun om at vinde mod AaB. Så må vi se, hvad der sker efter kampen, men alle i truppen – både spillere, træner og resten af staben – tror på, at der er en chance, og det er er der også. Lige så længe den chance er der, skal vi jagte den. Vi skal slå AaB hjemme på Brøndby Stadion med vores fans bag os i morgen. Vi skal tro på det, og så må vi se, hvad der sker efter kampen.

Det er i første omgang en sejr over Aab, som Röcker og holdkammeraterne skal jagte, hvis FC Midtjylland skal indhentes. Brøndby er to point efter i tabellen, og skal håbe at AC Horsens kan tage point i Herning. Sker dette, har Brøndby til gengæld gode muligheder, da man stadig har en bedre målscorer en FC Midtjylland. Men det er ulvene, der selv kan afgøre det, og står med de bedste kort på hånden inden sidste spillerunde i mesterskabsspillet fløjtes op kl. 18:00 mandag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.