Video : Tipsbladet
Superliga

Røde tal i SønderjyskE: Præsenterer første underskud i ni år

Efter otte år i træk med overskud, har SønderjyskE mandag eftermiddag præsenteret et negativt regnskab for det seneste regnskabsår

3F Superligaklubben SønderjyskEøs moderselskab, SønderjyskE Elitesport A/S, har præsenteret sit regnskab for regnskabsåret 2018/2019, og her går ikke ikke godt for sønderjydernes fodboldflagskib.

Men både koncernens håndbold- og ishockeyafdelinger præsenterer overskud, er fodboldklubben landet på et underskud på 8.678.000 kroner. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Det sker efter otte år i træk med overskud hos klubben fra Haderslev, som derfor er noget uvante med at se røde tal i regnskabet. Men det sker på baggrund af nødvendige strategiske valg, forklarer SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen. 

Læs også:Ståle Solbakken ser tilbage: Zornigers Brøndby-hold var formidabelt

- Selv om vi i otte år i træk har leveret overskud, er det ikke tilfredsstillende, at vi denne gang kommer ud med et underskud. Når det er sagt, er det et underskud, som kommer på baggrund af en strategisk prioritering, hvor vi har forsøgt at polstre os sportsligt, fordi vi er i en svær overgangssæson i 3F Superligaen, hvor der skal findes tre nedrykkere, og vi har en klar ambition om, at vi også skal spille i landets bedste række efter sommerferien, siger han og fortsætter:

- Vi har haft mulighed for at sælge spillere og dermed forbedre årsregnskabet markant, men vi har prioriteret at holde på vores bedste og mest attraktive spillere, fordi vi står i en vanskelig overgangssæson. Vi vil være en del af 3F Superligaen, når den skæres ned til 12 hold, og hvor tv-aftalen bliver væsentligt forbedret fra 2020/2021-sæsonen.

Såfremt det lykkes at blive i landets bedste række, forventer Klaus Rasmussen, at der er samlet set vil være et overskud over en 3-årig periode. Han fortæller dog også, at manglende sportslig succes i 3F Superligaen har kostet i regnskabet. Det er dog ikke desto mindre valget om ikke at sælge spillere, som var afgørende for underskuddet, slår han fast. 

Læs også:Solbakken ikke i tvivl: Zeca er en forrygende fodboldspiller

SønderjyskE Fodbolds røde tal betyder, at det samlede underskud for SønderjyskE Elitesport A/S ender på 6.735.000 kroner.

Læs også:Hobro udsat for illegale metoder: Vi kommer aldrig til at bestikke nogen

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Krisen kradser i SønderjyskE

Læs også:Priske før Silkeborg: Vi skal levere som mod FCK