Video : Tipsbladet
Superliga

Rømer tror på FCM og FCK i mesterskabsræset: Brøndby bliver nummer tre

SønderjyskE-profilen, Marcel Rømer, mener, at FC Midtjylland og FC København har de bedste muligheder for at blive danske mestre denne sæson.

De seneste tre kampe har SønderjyskE været oppe mod FC København, Brøndby og FC Midtjylland, og det har kastet fire point af sig efter en sejr mod Brøndby og pointdeling mod FC Midtjylland.

Det er da heller ikke Brøndby-mandskabet, som har imponeret Marcel Rømer mest. SønderjyskE-midtbanespilleren mener, at FC Midtjylland og FC København er de bedste bud på en dansk mester.

- Jeg tror, at det bliver et tæt kapløb mellem FCM og FCK, mens Brøndby bliver nummer tre. Men det kan sagtens blive tæt, og Brøndby har en chance. FCM har noget, som de andre klubber ikke har. Lige meget hvor godt de spiller, så er de ekstremt gode på dødbolde, og det kan blive afgørende.

- FCK har en rigtig stærk trup, mens Brøndby lige nu bare skal have skrabet nogle point sammen, så klubben kan blande sig i mesterskabskampen, fortæller Marcel Rømer til Ritzau.