Video : Tipsbladet
Superliga

Rønnow hylder dansk Brøndby-talent

Brøndbys målmand er imponeret af 16-årige Morten Frendrup, der spillede de sidste fem minutter af weekendens kamp mod Lyngby.

Bare fem minutter fik 16-årige Morten Frendrup på banen, men i fremtiden kommer Brøndbys fans formentlig til at se mere til midtbanespilleren.

Ifølge Frederik Rønnow har ungdomsspilleren i hvert fald noget helt særligt.

- Han er kommet ind med en attitude, som man nogle gange savner fra unge spillere, siger BIF-målmanden til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Han har sgu taget os alle med storm.

Topholdets fans havde da også glædet sig til, at ungdomsspilleren skulle få sin debut. Efter søndagens slutfløjt modtog han store klapsalver og tilråb fra tribunen oven på den komfortable sejr over Lyngby.

Frederik Rønnow spår talentet en lovende fremtid men påpeger, at den 16-årige spiller må arbejde hårdt for at nå sine mål. Opbakningen skal dog nok være der, forsikrer målmanden om.

Også cheftræner Alexander Zorniger er forbløffet over Morten Frendrups potentiale. Det kan du læse mere om her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.