Video : Tipsbladet
Superliga

Rønnow: Tænker ikke så meget over topstriden

Brøndbys Frederik Rønnow var selvsagt tilfreds med, at der kom tre point i hus mod Hobro. De er vigtige i kampen for mesterskabet, men duellen i toppen er ikke noget, målmanden bruger tid på at tænke over

Brøndby vandt søndag 2-1 på hjemmebane over Hobro i den sidste runde af Alka Superligaens grundspil. Det var en hårdt tilkæmpet sejr, der først blev afgjort af Jan Kliments afgørende offside-mål med få minutter tilbage af den ordinære spilletid. Efter kampen fortalte Brøndby-keeper Frederik Rønnow til klubbens hjemmeside, at han da også var mest tilfreds med den tålmodighed holdet viste, der udmøntede sig i det sene sejrsmål. 

- Vi ved, hvad de kan. Men samtidig ved vi, at hvis vi bliver ved med at presse på og spille vores spil, skal vi nok komme frem til chancerne. Jeg synes, det viser, at vi har en tålmodighed og kæmpe tro på tingene. Derudover har vi også den skarphed, som gør, at vi formår at score i de afgørende øjeblikke.

Brøndbys 2-1-sejr over Hobro og FC Midtjyllands ditto over SønderjyskE betyder, at de to hold ligger side om side i toppen af tabellen. Nu starter mesterskabsslutspillet, hvor man skal møde hver af de øvrige top 6-klubber to gange. Det betyder blandt andet to kampe mod netop FC Midtjylland, men de to klubbers duel er ikke noget, der fylder hos landsholdsreserven.

- Jeg tænker ikke så meget over topstriden, men det er da klart, at det er tæt. Men vi fokuserer på os selv, og vores eget spil, noget som jeg synes, vi har gjort rigtig flot indtil videre.  Vi skal blive ved med at skabe resultater, som vi gør det i dag, også selv om vi ikke rammer topniveauet.

Frederik Rønnow skal med landsholdet spille kamp mod Panama på torsdag på netop Brøndby Stadion, og mesterskabsslutspillet starter op efter landskampspausen. Her skal vestegnsklubben forsøge at vinde det første mesterskab siden 2005. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.