Video : Tipsbladet
Superliga

Runde 33 er næsten på plads: FCK-Brøndby skal spilles søndag eftermiddag

Runde 33 af Superligaen har hidtil været lidt af et mysterium, men nu har de fleste af kampene fået deres spilletidspunkter. Der mangler dog endnu nedrykningsplayoff.

Der er halvanden uge til, men indtil onsdag formiddag var det stadig et åbent spørgsmål, hvornår kampene i Superligaens runde 33 skulle spilles. Det er dog faldt på plads nu. I hvert fald for fem af syv opgørs vedkommende.

De ser ud som følger:

Søndag 5. maj:
Kl. 12.00: AaB/Randers FC - AGF, Europa-playoff
Kl. 14.00: AC Horsens/SønderjyskE - AaB/Randers FC, Europa-playoff
Kl. 16.00: FC København - Brøndby IF, mesterskabsspil
Kl. 18.00: OB - FC Midtjylland, mesterskabsspil

Mandag 6. maj:
Kl. 19.00: Esbjerg fB - FC Nordsjælland, mesterskabsspil

Endnu mangler kampene i nedrykningsplayoff at blive programsat. Det skyldes formentlig, at det endnu er usikkert, hvilke hold der skal spilles dem. Sikkert er det dog, at Vejle Boldklub, Hobro IK og Vendsyssel FF bliver en del af dem.

Hvis de øvrige spilletidspunkter følger den sædvanlige plan, skal de to opgør i nedrykningsplayoff spilles fredag aften og lørdag eftermiddag.