Rutineret SønderjyskE-duo ude mod Brøndby
Foto: Anders Brohus/Polfoto
Superliga

Rutineret SønderjyskE-duo ude mod Brøndby

Hverken Niels Lodberg eller Tommy Bechmann er med, når SønderjyskE i morgen møder Brøndby.

Brøndby er på revanchetogt i morgen, når de gæster SønderjyskE i Haderslev. Senest de blågule var på besøg, tabte de 4-2 efter forlænget spilletid i DBU Pokalens kvartfinale.

Sønderjydernes træner Lars Søndergaard ser frem til kampen, men må klare sig uden Niels Lodberg og Tommy Bechmann, der begge er skadede.

 Jeg forventer en temporig og en fysisk kamp præget af mange dueller, og forventer egentlig også at se nogle mål. Endvidere forventer jeg et aggressivt Brøndby-hold, der vil gøre alt for at få revanche for deres pokalnederlag og et hold, der vil forsøge at vinde kampen, , siger Søndergaard til klubbens hjemmeside, og tilføjer:

- Brøndby har turneringen at spille efter, hvor deres målsætning er at komme i Europa, og der ser de nok en kamp mod SønderjyskE som en kamp, de meget gerne vil vinde. Men det vil vi selvfølgelig også gerne, og vi står normalt udmærket til Brøndby.

I stedet for Lodberg og Bechmann er Mikael Uhre og Bo Storm udtaget.