Video : Tipsbladet
Superliga

Sæsonkortholder fra USA: Lærte OB-spillere at kende og har EM-nummerplade

En amerikansk advokat har købt sæsonkort til OB for at støtte klubben i denne tid. Hans veneration stammer fra 1997, da han lærte den daværende OB-bomber Per Pedersen at kende.

Landet over hjælper fans deres fodboldklubber ved at beholder eller ligefrem forny deres sæsonkort, selv om ingen ved, hvornår de kan komme på stadion igen. Men få klubber modtager bestillinger lige så langt væk fra som OB.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at en amerikansk advokat ved navn Jeff Gingold netop har købt et sæsonkort. Han har holdt af og med OB, siden han var til en konference i San Diego i 1997.

Læs også:OB åbner for salg af sæsonkort til næste sæson

Han havde i forvejen kendskab til dansk fodbold efter et besøg i Danmark i 70'erne, og han bookede sig ind på samme hotel, som det danske ligalandshold var indkvarteret. Her mødte han OB'erne Michael Hemmingsen, Steen Nedergaard og Per Pedersen, og især sidstnævnte holdt han fast i.

- Næste morgen ved morgenmaden rendte jeg ind i Per, som inviterede mig hen til hans bord. Vi snakkede rigtigt godt sammen, og det blev begyndelsen til et venskab. Som I ved, så scorede Per fire mål mod USA, hvilket stadig er rekord for antal mål imod holdet af en enkelt spiller. Derefter blev han solgt til Blackburn, og da han kom tilbage til OB, besøgte jeg ham flere gange, fortæller Jeff Gingold.

Læs også:OB-fans dropper refundering: Havde været alvorligt, hvis det var omvendt

- Her lærte jeg også Lars Høgh at kende, og da ligalandsholdet var i Los Angeles en anden gang, begyndte jeg at snakke med Denni Conteh, som var i OB. Alle disse folk gjorde mig til tilhænger af OB og Odense.

Gingold var desuden i Danmark i sommeren 1992, og han kører rundt i hjembyen Seattle med nummerpladen DK-EM92.

Han siger desuden, at han har købt sæsonkort for at støtte OB gennem den aktuelle periode med svindende indtægter.

Læs også:OB har fået grønt lys til at træne, men spillerne er fortsat hjemme

Læs også:Corona-krise: OB er hårdt ramt på trods af rigmand i ryggen

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?