Sana har opskriften klar til at stoppe Brøndbys sejrsrække
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Sana har opskriften klar til at stoppe Brøndbys sejrsrække

AGF's Tobias Sana har tre ting, som holdet skal gøre, hvis de vil have et godt resultat mod Superligaens førerhold fra Brøndby.

Sidste kamp for AGF i 2017 nærmer sig, og det er tilmed en kamp mod rivalerne fra Brøndby. Det er en kamp, som AGF's offensivspiller Tobias Sana ser meget frem til at være en del af.

Det gør svenskeren klart i et interview på AGF's officielle hjemmeside, hvor han åbner lidt op for, hvordan Aarhus-klubben skal sætte en stopper for Brøndbys sejrsstime, som i øjeblikket er på ni sejre i træk.

- Det bliver selvfølgelig en svær kamp for os. Brøndby er et af de bedste hold i Alka Superligaen og rigtig gode ude og hjemme. Men vi er klar til at tage kampen op og arbejde hårdt for det. Vi skal spille kompakt, ikke tabe bolden og så skal vi udnytte de chancer, vi helt sikkert vil få, siger Tobias Sana.

Tobias Sana ser desuden meget gerne, at det bliver et godt resultat mod Brøndby, for at få et godt resultat i ryggen inden vinterpausen kommer.

- Selv om det har været humpende og vi ikke har vundet så meget på det seneste, så fokuserer vi på, at har fået fire point i de sidste tre kampe. Og det bliver vigtigt at fortsætte pointhøsten på søndag - både for vores egen og for fansenes skyld - så vi alle kan gå på vinterpause med en god fornemmelse, fortæller Tobias Sana.

AGF er inden kampen mod ligaens førerhold fra Brøndby på 11. pladsen, og de har syv point op til mesterskabsspillet, som ligaens seks bedste hold kvalificerer sig til.

Kampen mellem Brøndby og AGF spilles klokken 18 på Brøndby Stadion, og den bliver sendt direkte på 3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.