Viktor Fischer var godt tilfreds med sine to assists i FC Københavns 2-1-sejr over AGF fredag aften.
Viktor Fischer var endnu en gang afgørende for FCK, da han med to assists var med til at sikre en 2-1-sejr over AGF fredag aften.
Ved første mål spillede kantspilleren Pierre Bengtsson fri med et flot ydersideaflevering, inden han efter pausen lavede en suveræn tunnel på Aleksander Munksgaard og efterfølgende satte Jonas Wind op inde i boksen.
Og efter opgøret var Fischer også selv godt tilfreds med de to aktioner.
- Det var to rigtig gode assists, det bliver jeg nødt til at sige. Den første var måske i virkeligheden allerbedst. Jeg vender med den, og så ser jeg det hul, der er til Pierre (Bengtsson), som opsnapper den og sparker den godt ind, siger han efter opgøret til TV3+.
FCK-profilen var efter opgøret ikke helt tilfreds med holdets præstation, men erkender, at det kræver tid, når der har været udskiftninger på holdet henover sommeren.
- Vi havde tre point på samme tidspunkt sidste år, så det er naturligt, at vi lige skal i gang, og så kommer der forhåbentlig et tidspunkt, hvor man rammer en højere forståelse med hinanden, og så tager vi den derfra, men vi er ret tilfredse.
Jon Dagur Thorsteinsson reducerede for gæsterne.
Seneste rygter
Chelsea vil hente to PL-profiler
Real Madrid ser på Ajax-stjerne
Fransk Barca-stjerne overvejer City-skifte
Atletico Madrid vil have tysk målmaskine
Manchester City overvejer Inter-stjerne
Fokus
Optakt: OB - AaB
Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.