Efter et blændende personligt år i FC København, kan Ludwig Augustinsson allerede være på vej mod næste skridt i karrieren.
Den svenske venstreback har taget den danske hovedstad med storm, hvor han hurtigt er blevet etableret som en profil. Det er blevet lagt mærke til i udlandet, hvor han flere gange er blevet rygtet væk fra klubben til flere storklubber, blandt andet Liverpool og flere Bundesliga-klubber. I sommerens transfervindue skete der dog ikke noget, men måske der kommet aktivitet i vinterens i stedet.
Gazzeta dello Sport melder nemlig om, at FC København har modtaget et bud på tre millioner euro, altså godt 22 millioner kroner, for den svenske landsholdsspiller, som Inter angiveligt også har vist interesse for.
I september udtalte Augustinsson til Expressen, at han ikke ville tale om et skifte, da han ikke havde travlt med at komme væk og trivedes i København.
En eventuel handel vil videreformidle mellem 15 og 20 procent af beløbet til IFK Göteborg, hvorfra Augustinsson kom sidste vinter.