Video : Tipsbladet
Superliga

Seriehold missede sensationen mod AGF: Man kan kun sige, det var fortjent

Der var ingen sure miner hos Marstal/Rise, selv om Fynsserie-holdet var bare fire minutter fra at slå AGF ud af pokalturneringen. For Superliga-mandskabets udligning var fuldt fortjent.

Man kunne dårlige bebrejde Mathias Grydehøj, hvis han var en bitter man onsdag aften. Marstal/Rise, der normalt spiller i Fynsserien, var foran 2-0 mod AGF og var kun fire minutter fra at fuldbyrde den største pokalsensation i tre årtier, inden Superliga-holdet udlignede.

Men Grydehøj, der selv scorede til 1-0, tog skuffelsen pænt og erkendte, at det var intet mindre, end AGF havde fortjent. Gæsterne havde trods alt presset på i lang tid op til scoringen.

Læs også:David Nielsen og AGF tæt på pokalfadæse: Vi dansede med døden

- Selvfølgelig er det ærgerligt, når vi fire minutter før tid har resultatet, men vi er jo presset hele kampen. Man kan kun sige, at det er fortjent, de scorer, sagde Mathias Grydehøj til Ekstra Bladet.

Hvis Marstal/Rise havde holdt stand i fire minutter mere og sendt AGF ud af Sydbank Pokalen, ville det være første gang siden 1990, at et hold under Danmarksserien slog et hold fra den bedste række. Ikke siden Hillerød gjorde det ved Lyngby for snart 30 år siden er det sket.

Læs også:Munksgaard blev afgørende i AGF-comeback: Fedt med første AGF-mål

AGF-træner David Nielsen var undervejs bekymret for, om det ville lykkes hans hold at udligne inden slutfløjt.

- Det var på et hængende hår. Jeg stod derude med blodsmag i munden, så det var en lidt hårdere aften, end vi havde tænkt, at det skulle være her på Ærø, hvor folk ellers er ekstremt hyggelige og søde, sagde han blandt andet.

Men AGF klarede den altså med 2-2 i den ordinær spilletid, inden spillerne viste klasseforskellen i den forlængede spilletid og vandt samlet 6-2. Dermed er AGF med i bowlen, når der trækkes lod til næste runde af Sydbank Pokalen senere i dag.

Læs også:Sensationen var tæt på: AGF blev hårdt presset af klub fra Fynsserien