• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

SIF-direktør forventer ikke det store mod FC Nordsjælland

Foto: Getty Images

Silkeborgs administrerende direktør Kent Madsen erkender, at det bliver svært for klubben mod FC Nordsjælland.

Af Oliver Okstrøm

Silkeborgs situation i Superligaen har igennem stort set hele sæsonen været kritisk, men selvom holdet stadig er på sidstepladsen i landets bedste række, så nærmer de sig holdene lige over dem.

Point er derfor ultravigtige for SIF, når de går på banen i de to sidste runder af grundspillet, hvor en sidsteplads vil være stort set ensbetydende med en nedrykning, da man vil få svært ved at hente de andre i den gruppe, man kommer i.

Det er også noget, som Silkeborg-direktør Kent Madsen er opmærksom på. Det lægger han ikke skjul på i et interview med B.T.

- Det er til at få øje på, at det er vigtigt for os at få et godt resultat. Vi har brug for point, hvis vi skal undgå at blive nummer 14. Samtidigt er det 15 kampe siden, at vi senest har slået Nordsjælland, så vi kan nok ikke forvente det store i forvejen, lyder det fra Kent Madsen.

Han fortæller endvidere, at han både er spændt og nervøs forud for kampen mod FCN fredag aften, hvilket han er til alle kampe, men ved denne handler nervøsiteten særligt om, at de ikke får noget med fra kampen.

Silkeborg har to point op til EfB på næstsidstepladsen med to runder tilbage af Superliga-grundspillet.

Superliga

Mere Superliga

Fokus