Video : Tipsbladet
Superliga

SIF-profil: Det har ikke været stabilt nok

Det er manglende stabilitet og svingende præstationer, der gør, at Silkeborg IF rykker ned nu, mener Simon Jakobsen.

Silkeborg IF skal en tur i 1. division, efter at de søndag aften satte en 1-0-føring fra det første opgør over styr og tabte 3-0 i Esbjerg.

Det er kulminationen på en sæson med op- og nedture, men som generelt har været alt for svingende. Det understregede forsvarsprofilen Simon Jakobsen umiddelbart efter kampen til TV3+.

- Vi har tydeligvis manglet stabilitet. Det har været for svingende. Det har været rigtig, rigtig godt til tider, og så har det været rigtig dårligt i samme kamp. Det har ikke været stabilt nok, fortalte Jakobsen, der håber at vende tilbage hurtigst muligt.

- Men hvad der lige kan skrues på, må vi bruge sommerferien og opstarten på at finde ud af. Og så er der jo ikke meget andet for, at vi skal tilbage hurtigst muligt. Det bliver svært nok.

Forsvarsprofilen afviste samtidig, at pokalturneringen havde fjernet fokus fra Silkeborg og var en af de medvirkende faktorer til, at det i forår er gået galt i Superligaen.

- Det var udelukkende en positiv oplevelse at være langt i pokalen. Det var pisse fedt. Jeg synes ikke, at vi kan tilskrive den, at det gik galt i Superligaen. Det er manglende kvalitet og coolness i de her afgørende kampe. Det er svært at sige.

Silkeborg IF tabte 3-1 til Brøndby IF i pokalfinalen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.