Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-direktør: Er gået fra bekymret til ret bekymret

Silkeborg IF's direktør, Kent Madsen, er bekymret over klubbens nuværende situation, men han freder cheftræner Peter Sørensen.

De bider negle i Silkeborg, efter at det står klart, at byens Superliga-hold i denne sæson skal ud i en nervepirrende kamp for at undgå nedrykning fra Danmarks bedste fodboldrække. Silkeborg IF ender som nummer tre eller fire i pulje 1, og det betyder, at den står på nedrykningskamp, når gruppespillet er overstået.

Silkeborg IF må på papiret være at regne som et af de klart bedste mandskaber i nedrykningsspillet, så meget skal gå galt, hvis klubben fra Søhøjlandet ryger en tur ned i 1. division. Faktum er dog, at Peter Sørensens mandskab ikke har vundet en Superliga-kamp siden slutningen af februar, så der er grund til bekymring.

Det lægger direktør Kent Madsen heller ikke skjul på, at han er.

- Jeg er gået fra at være bekymret til at være ret bekymret. Set over hele sæsonen har det ikke været så meget anderledes end sidste år, men det er stærkt bekymrende, at vi i den afgørende fase af sæsonen er kommet ind i en formkrise. Både resultatmæssigt og spillemæssigt. Og det er også bekymrende, at vi taber så mange kampe med et mål. Nogen siger, at det er uheld, men både mod AGF og Hobro, mener jeg, at vi tabte fortjent, siger Kent Madsen til Midtjyllands Avis.

Silkeborg IF-direktøren understreger ved samme lejlighed, at der er fuld opbakning til trænerstaben med Peter Sørensen i spidsen. 

Ved siden af nedrykningskampen er Silkeborg IF fortsat med i DBU Pokalen. Her skal holdet møde FC Fredericia i semifinalen, og Peter Sørensens tropper er dermed favorit til at nå hele vejen til finalen i Parken. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.