Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-direktør erkender: Vi overvurderede nok spillertruppen

Kent Madsen, administrerende direktør i Silkeborg IF, erkender, at klubben nok overvurderede spillermaterialet i sommer.

Silkeborg IF har haft det mere end svært, siden de i sommer rykkede op i Superligaen.

Efter 16 spillerunder står der blot syv point på kontoen, og én gang er de gået fra banen som vindere.

Noget af skylden skal findes i klubbens strategi i sommer, hvor de ikke forstærkede truppen markant, og kun Milan Massop og Rafael Romo blev hentet til fra udlandet. Det til trods for, at Silkeborg angiveligt tjente et større millionbeløb, da Robert Skov og Kasper Dolberg blev solgt fra henholdsvis FC København og Ajax.

Læs også:Revanchelystne FCM: Fysikken kan blive nøglen til sejr mod OB

Nu erkender Silkeborg IF’s administrerende direktør, Kent Madsen, også, at de nok overvurderede truppen dengang.

- Jeg vil gerne medgive, at vi nok overvurderede spillertruppens styrke i løbet af sommeren. Der har været lidt længere vej for nogle af de unge, end vi regnede med, siger Kent Madsen til Ekstra Bladet

Til gengæld kommer der sandsynligvis forstærkninger til i januar. I hvert fald lover Kent Madsen, at Silkeborg IF vil gøre det maksimale inden for rimelighedens grænser for at forstærke truppen i januar.

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - Esbjerg fB

Silkeborg IF har tre point op til Esbjerg fB, der er nummer 13 i Superligaen, og de to mandskaber mødes søndag. 

Læs også:AC Horsens vil undgå de tre nederste pladser i grundspillet

Læs også:Optakt: AaB - AC Horsens

Læs også:Esbjerg tager ung duo med til Silkeborg