Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg IF præsenterer et millionoverskud

Silkeborg IF Invest A/S kom ud af regnskabetsåret 2017 med et plus på 11 millioner kroner før skat.

Salget af Robert Skov er ikke med i det årsregnskab, som Silkeborg IF netop har præsenteret, og det gør det ikke mindre imponerende, at selskabet bag klubben kan præsentere et plus på 11 millioner kroner før skat.

Dermed er der igen plus på bundlinjen i SIF, der dog kun leverer sorte tal på grund af aktiviteter, der ikke knytter sig til fodbolddelen.

Således har fodbolddelen faktisk givet et minus på 10,3 millioner kroner, blandt andet på grund af øgede omkostninger i forbindelse med flytningen til det nye stadion Jysk Park, men gode investeringer giver altså sorte tal på bundlinjen.

- Det er et resultat, som vi er tilfredse med efter et meget travlt år. Vi har solgt byggeretterne til opførelse af et højhus på Papirfabrikken, vi købte i sommer Radisson Blu Papirfabrikken Hotel, vi har omlagt lånene i Papirfabrikken og vi er flyttet på Jysk Park. Jeg forudser allerede nu, at vi i 2018 for første gang i selskabets historie runder 100 mio. kr. i omsætning, siger adm. direktør i Silkeborg IF Invest A/S Kent Madsen i en pressemeddelelse

Han håber dog på, at fodbolddelen kan give et bedre resultat fremadrettet.

- Isoleret set er det utilfredsstillende, men vi forventer et markant bedre resultat i 2018 hjulpet godt på vej af salget af Robert Skov til FC København, siger Kent Madsen.

En af forklaringerne på det store overskud er, at selskabets omsætning steg fra 61,2 millioner kroner i 2016 til 95,9 millioner kroner i 2017.

Silkeborg IF har en egenkapital på 176 millioner kroner, så det er et sundt selskab.

Forventningen til 2018-regnskabet er igen et samlet overskud før skat, og Kent Madsen forventer altså, at omsætningen runder 100 millioner kroner.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.