Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-målmand er tvivlsom: Den chance vil jeg ikke tage

Rafael Romo er småskadet og må måske sidde over, når Silkeborg IF tester Superliga-formen. Hans træner vil ikke løbe nogen chancer med ham.

De seneste to måneder har Rafael Romo bare ventet på at spille en fodboldkamp igen, men nu, hvor han endelig har udsigt til det, må han måske sidde over. Det skriver Midtjyllands Avis.

Årsagen er rygproblemer, som har holdt ham ude i en uges tid. Bliver de ikke bedre inden lørdagens træningskamp mod Vejle Boldklub, får Romo ikke lov til at spille. 

Læs også:Teskampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

Cheftræner Kent Nielsen er nemlig ikke interesseret i at løbe nogen risiko med sin førstemålmand i en dybest set ligegyldig kamp. 

- Vi håber selvfølgelig, han bliver klar, men jeg ved det ikke helt. Han skal i hvert fald have trænet et par gange, for jeg smider ham ikke bare ind, hvis han ikke har trænet ordentligt. Den chance vil jeg ikke tage, siger Nielsen til Midtjyllands Avis.

Læs også:Superliga-powerranking: Hvem har kræfterne til den vilde afslutning?

Bliver Rafael Romo ikke klar, går pladsen i stedet til Oscar Hedvall. Han startede også sæsonen som førstevalg og spillede de otte indledende Superliga-kampe. Han røg dog bag Romo i hierarkiet, da målmanden fra Venezuela kom til Silkeborg.

Silkeborg spiller den ene testkamp mod Vejle, inden Superligaen vender tilbage. Det gør den for SIF's vedkommende fredag den 29. maj, hvor FC Nordsjælland kommer forbi.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Superliga-træner om ekstra udskiftninger: Har svært ved at se formålet

Læs også:Som i Bundesligaen: Superligaen tillader fem udskiftninger i kampe