Silkeborg-profil hylder Robert Skov: Hans ydmyghed og høflighed er helt ægte
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

Silkeborg-profil hylder Robert Skov: Hans ydmyghed og høflighed er helt ægte

Simon Skou Jakobsen er imponeret af FCK-profilen, der er akkurat så stille og rolig, som han virker.

Robert Skov har i denne sæson blæst Superligaen omkuld med 24 scoringer. Alligevel virker den tidligere Silkeborg-spiller til at tage det stille og roligt, og sådan var det også, da han blev hevet op i førsteholdstruppen i Silkeborg, erindrer Simon Skou Jakobsen.

- Han var stille og rolig og meget vellidt af alle fra start. Han var sådan set bare en ung udgave af den, han er i dag. Hans ydmyghed og høflighed er helt ægte og på ingen måde påtaget, siger han til dontt.dk.

Alligevel overrasker det Silkeborg-profilen en smule, at det er gået så hurtigt for hårdtarbejdende Skov at brage igennem i FC København, og nu er han overbevist om, at FCK-profilen slår Ebbe Sands rekord i løbet af sæsonens 36 kampe.

Selv kæmper Simon Skou Jakobsen og resten af Silkeborg-holdet for at komme tilbage til det fine selskab i Superligaen. Lige nu ligger de på andenpladsen med to point op til den direkte oprykning.