Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-profil klarmelder sig til SønderjyskE-møde

Ikke kun brasilianske "Alex" er klar til Silkeborgs møde mandag med SønderjyskE.

Der er godt nyt på skadesfronten for manager Peter Sørensen i Silkeborg IF.

For mens SIF til at starte foråret med har været plaget af skader, er der fra flere spillere meldinger om, at de så småt er tilbage.

Silkeborg-angriberen "Alex" blev skadet allerede inden sommeropstarten, og han mangler derfor fortsat at få debut. Men tidligere torsdag fortalte klubben, at han nu er klar til at spille for sin nye klub efter sommerens korsbåndsskade, og der er flere positive vibrationer fra Søhøjlandet.

Topscorer Davit Skhirtladze føler sig nemlig overbevist om, athan også er klar til Silkeborgs kommende kamp. Georgieren blev skadet i forårsåbneren mod AaB, der blev vundet 3-2, hvor han også scorede, og han så ud til at være savnet, da SIF i weekenden blot spillede 1-1 hjemme mod Lyngby.

- Jeg blev skadet i min venstre ankel, men alt er i orden nu. Jeg regner med at spille på mandag mod SønderjyskE, siger Davit Skhirtladze til tipsbladet.dk.

Generelt har det været en forårsstart, hvor skaderne har ramt SIF, der i en eller flere kampe har været uden Peter Friis Jensen, Dennis Flinta, Gustav Dahl, Mikkel Vendelbo, Sammy Skytte, Stephan Petersen, "Alex", Davit Skhirtladze og Gustaf Nilsson.

Nilsson, Petersen, "Alex" og Skhirtladze er tilbage, og således begynder det at se bedre ud for holdet.

- Vi har faktisk i hele sæsonen haft mange skader, og nu begynder det hele så at lysne på samme tid. Det er vigtigt. Det hjælper os til at levere på det rigtige tidspunkt, siger den 24-årige georgier, der skiftede til SIF 1. januar 2016.

Siden har han udviklet sig til en profil for klubben og er nu også begyndt at lave mål, så det er nok en ganske tilfreds Peter Sørensen, der kan konstatere, at han har en af de vigtigste offensive profiler til råidhed til mandagens udekamp mod SønderjyskE.

Før opgøret ligger klubberne henholdsvis ni og 10 i tabellen med SønderjyskE som nummer ni et enkelt point foran SIF.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.