Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-spiller kan være på vej væk: Fravalgt af ”sportslige årsager”

Til sommer udløber hans kontrakt, men Marc Rochester Sørensen kan muligvis være på vej væk fra Silkeborg allerede denne vinter.

Marc Rochester Sørensen kom til Silkeborg i sommeren 2017 fra HB Køge. Nu tyder noget på, at den 27-åriges tid i klubben nærmer sig sin afslutning. Det skriver Midtjyllands Avis.

Offensivspillerens kontrakt udløber med Superligaens bundprop til sommer.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Noget kunne dog tyde på, at Marc Rochester Sørensen allerede bør se sig intensivt om efter en ny arbejdsgiver denne vinter.

Silkeborg har nemlig valgt at tage på træningslejr i Spanien uden Marc Rochester Sørensen.

Læs også:Transfer tæt på? Kadrii-agent rejser til Saudi-Arabien

Fravalget kommer Silkeborgs cheftræner Kent Nielsen ind på i et interview med Midtjylland Avis. Han vil dog hverken be- eller afkræfte, hvorvidt Marc Rochester Sørensen er på vej væk allerede denne vinter.

- Marc er fravalgt af sportslige årsager, og så må vi se, hvordan udviklingen bliver før og efter transfervinduets lukning. Forventningen er, at han indgår i truppen, når vi kommer hjem igen, siger cheftræner Kent Nielsen til Midtjyllands Avis.

Marc Rochester Sørensen har spillet 76 kampe for Silkeborg. Forinden har han spillet 99 kampe for HB Køge og 61 kampe for FC Vestsjælland.

Læs også:Parken får nyt underlag: Nu ved man, hvorfor det gamle ikke fungerede

Læs også:Uhyggelig video: Joachim Andersens holdkammerat kollapser på banen

Læs også:Tidligere AGF’er scorede forgæves: Tre AaB-talenter scorede i testsejr