• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Silkeborg-spiller med kontraktudløb: Holland er bestemt en mulighed

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Kees Luijckx siger, at det vil være dejligt at slutte sin karriere i Holland, men han har ikke lagt sig fast på, hvor han fortsætter, når kontrakt med Silkeborg IF udløber til sommer.

Af Anders Dehn

Da Kees Luijckx i vinter skrev kontrakt med Silkeborg IF, var det en kortvarig en af slagsen. Parterne bandt sig kun til hinanden til sommer, og det betyder, at forsvarsspilleren allerede om tre måneder kan skifte klub igen.

Endnu har han dog ikke besluttet sig for, hvad fremtiden bringer. En af mulighederne er dog at vende hjem til Holland og slutte karrieren for den 34-årige midtstopper. Det siger han til Algemeen Dagblad.

Læs også:AGF følger i FCK's fodspor: Spillerne skal træne sammen i små grupper

- Jeg holder alle muligheder åbne, men Holland er bestemt en af dem. Jeg er i topform, jeg har det godt, så jeg har et par år mere i mig. En god karriereafslutning i Holland ville være dejligt, men det skal føles rigtige for begge parter, siger Kees Luijckx.

- Først skal fodbolden vende tilbage her. Det betyder, at coronavirussen skal forsvinde. Det er det allervigtigste.

Kees Luijcks nåede at spille fire kampe for Silkeborg, inden Superligaen gik på pause. Det gav én sejr, to uafgjorte og ét nederlag. Holdet ligger dog fortsat sidst i tabellen.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Hvis den indeværende sæson ikke kan spilles færdig inden begyndelsen af juli, kommer den nuværende stilling til at gælde. Det slog Divisionsforeningen fast på et møde med klubberne i forrige uge.

Det vil altså betyde, at Silkeborg rykker ned i 1. division. Samme skæbne kommer i givet fald også til at overgå Esbjerg fB og Hobro IK. Superligaen er foreløbig suspenderet frem til 13. april.

Læs også:OB retter ind: Vi accepterer kommunens påbud

Læs også:Hobro-boss er nervøs: Vi har sluppet tøjlerne på spillerne

Læs også:Glen Riddersholm efterlyser klarere retningslinjer

Superliga

Mere Superliga

Fokus