Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-spillers skifte stoppet af corona: Det var mere eller mindre på plads

Marc Rochester Sørensen var enig med en ny klub, men så satte coronavirussen en stopper for skiftet. Han håber dog, at det går igennem, når krisen driver over.

Det har i mindst en måned stået klart, at Marc Rochester Sørensen skulle væk fra Silkeborg IF. Nu viser det sig, at han var millimeter fra at skifte, inden coronavirussen satte alt i bero. Det fortæller han selv til Midtjyllands Avis.

Silkeborg-spilleren står altså nu i en klub, som han havde fået lov til at forlade, og hvor hans kontrakt udløber til sommer, uden han ved, om hans planlagte skifte går igennem på den anden side af coronakrisen. Men han håber.

Læs også:Vraget af Kent Nielsen: Silkeborg-spiller vil væk hurtigst muligt

- Det er ikke sådan, at jeg sidder og siger, at det er 100 procent sikkert, at jeg stadig kan tage derhen. Der er også noget økonomi involveret, og jeg ved ikke, hvordan klubbens økonomi ser ud efter alt det her. Der var ellers mere eller mindre en aftale på plads. Vi må se, om det stadig bliver det eller noget andet, siger Marc Rochester Sørensen til Midtjyllands Avis.

Det fremgår ikke, hvilken klub der er tale om, men et godt bud er en i Norge eller Sverige. Dels var begge landes transfervinduer åbne til 1. april, dels nævnte Silkeborgs sportschef netop Danmarks naboer som muligheder for Rochester i marts.

- I Norge og Sverige er markederne åbne måneden ud. Det kunne godt være en mulighed, sagde Jesper Stüker.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Coronakrisen har generelt ikke været god ved familien Rochester Sørensen. Lillebror Lee blev præsenteret i norske Raufoss 5. marts, og det var altså, lige før coronavirussen begyndte at lamme Europa og dermed også fodboldens verden.

I Norge har arbejdsgiverne - også fodboldklubber - mulighed for at permittere sine medarbejdere, hvilket vil sige, at de sendes hjem i en periode uden løn. Den periode kan maksimalt vare 26 uger, og Raufoss har som mange andre norske klubber benyttet sig af den mulighed. Derfor kan Lee Rochester Sørensen i teorien stå uden løn i et halvt år i sin nye klub.

Læs den historie her.

Læs også:Silkeborg-spiller kan være på vej væk: Fravalgt af ”sportslige årsager”

Læs også:Rochester Sørensen skifter til norsk fodbold

Læs også:Uheldig dansker kan stå uden løn i 26 uger