Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg varmer op til foråret mod midtjyske rivaler og en tur til Spanien

Silkeborg IF skal møde FC Midtjylland og Viborg FF i Danmark samt en tur til Spanien på årets vintertræningslejr.

Det ser svært ud for Silkeborg IF. Holdet ligger sidst i Superligaen, og det skal levere et drønstærkt forår, hvis det skal undgå at rykke direkte ned i Superligaen igen, når sæsonen er omme.

Derfor har Søhøjlandets stolthed brug for optimale forberedelser, og det, har de vurderet, omfatter både et par lokale træningskampe og en tur til Spanien på den årlige vintertræningslejr.

Læs også:20. december: Klovn, humørspreder og anfører med stort A

Silkeborg-spillerne møder ind til årets første træning mandag den 6. januar, og så knokler de ellers løs i et par uger, inden de møder FC Midtjylland den 24. januar. Tre dage senere rejser de så til San Pedro Del Pinatar i Spanien.

Når de kommer hjem igen, møder de endnu et hold fra det midtjyske, Viborg FF, i generalprøven inden holdets forårspremiere den 16. februar. Her er modstanderen AaB hjemme på Jysk Park.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

SIF kalder på sin hjemmeside planen foreløbig, og det kunne indikere, at flere træningskampe kan komme til. Der er for nuværende ikke fastlagt nogen opgør på den ugelange tur til det spanske.

Indtil videre har tre Superliga-hold planlagt ture til Spanien. Forude Silkeborg skal også FC Nordsjælland og AaB til samme land.

Læs også:AaB har træningslejr og tre testkampe på plads

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Læs også:Robert Skov til Flinta: Blev starstruck i Brugsen