Video : Tipsbladet
Superliga

Skade kan sætte stopper for Kirkevold-skifte: Så må jeg vente til vinter

Angriber Pål Alexander Kirkevold fra Hobro IK havde sat næsen op efter et skifte denne sommer, men det kan blive forpurret af en skade.

Han var topscorer i Superligaen i sidste sæson, og som det hører sig til med topscorerne, er der efterfølgebde snak om en transfer.

Men norske Pål Alexander Kirkevold må formentlig vente en omgang med at få realiseret drømmen om et skifte væk fra dansk fodbold - han er nemlig skadet, og den skade kan holde ham fra at forlade Hobro denne sommer.

Ingen tvivl om, at den nordjyske klub gerne holder på den skarpe angriber, der i øjeblikket er ude med en skade i foden, men angriberens målsætning har været at komme videre. Han håber på snart at komme tilbage i kamp for Hobro.

- Hvis jeg kan forblive skadesfri og spille fast, så er det fint nok. Så må jeg bare sørge for at score mine mål, og så vente til vinter med at skifte, siger han til Nordjyske.

Den 27-årige angriber scorede i sidste sæson 22 gange i Superligaen. Han har kontrakt med Hobro frem til sommeren 2021.

Hobro ligger i øjeblikket sidst i Superligaen. Klubben er uden point efter de tre første kampe i sæsonen.