Video : Tipsbladet
Superliga

Skadesfri Guira: Jeg kan gøre det meget bedre

Efter tre måneder uden gældende fodboldkampe var Adama Guira tilbage, da AGF slog Hobro IK i forårspremieren. Det var han glad for, men det kan blive endnu bedre fra midtbanemanden.

I efteråret nåede Adama Guira kun at spille 37 minutter under David Nielsen. For midthanemanden udgik i første halvleg i Nielsens første kamp i spidsen for AGF, og han gjorde først comeback her tre måneder senere, da holdet i mandags åbnede foråret mod Hobro IK.

Det glæder den tidligere SønderjyskE-profil, at han omsider var tilbage på banen og så endda med en sejr. Han varsler desuden, at hans niveau kommer til at løfte sig, når han får nogle flere kampe.

- Jeg er på 100 procent nu. Som sagt kan vi altid blive bedre, jeg arbejder rigtig hårdt, og jeg mener, jeg kan gøre det meget bedre, end jeg gjorde i sidste kamp. Det går den rigtige vej, så jeg er glad for det. Jeg er tilbage på banen efter tre måneder, så jeg er rigtig glad og spændt på resten af sæsonen, siger Adama Guira til AGF TV.

Den løbestærke midtbanemand havde i det hele taget et blandet efterår, efter han vendte tilbage til dansk fodbold. Han begyndte sæsonen som reserve, spillede sig så i startopstillingen og endte altså med at sidde ude med en knæskade.

Mod Hobro fik han 73 minutter på banen, inden han blev erstattet af Mustafa Amini. Guira er i det hele taget en del af en tæt midtbaneduel i AGF, hvor også Daniel A. Pedersen, som startede inde sammen med Guira mod Hobro, byder sig til.

Mandag får konkurrenterne endnu en mulighed for noget spilletid, når holdet møder SønderjyskE på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.