Skadet AaB-stopper sendes til specialist i Holland
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Skadet AaB-stopper sendes til specialist i Holland

Rasmus Thelander har stadig problemer med sin skadede fod og går også glip af fredagens kamp mod Hobro.

Det trækker ud for Rasmus Thelander i AaB. Den skadede forsvarsspiller har efterhånden siddet ude med en fodskade i en måned, og han er endnu ikke klar til at gøre comeback. Det skriver nordjyske.dk.

Thelander skal nu til en specialist i Holland for at få foden på fode igen. 

- Foden er begyndt at drille igen. Det er ikke til at forklare. Så nu har vi besluttet, at jeg skal ned og få den undersøgt hos en specialist i Holland på mandag. Inden da må jeg træne for mig selv, siger Rasmus Thelander til nordjyske.dk. 

Rasmus Thelander går dermed også glip af fredagens kamp mod Hobro i Superligaen.