Skadet de seneste fire år: Tidligere FCN-spiller finder ny klub
Superliga

Skadet de seneste fire år: Tidligere FCN-spiller finder ny klub

Joe Sise har været skadet i fire år og arbejdsløs i et, men nu har den tidligere FCN-spiller fundet ny klub.

Nogle spillere synes at være mere tilbøjelig til at blive skadet end andre, men ikke ret mange har været lige så uheldig som den tidligere FC Nordsjælland-spiller Joe Sise. Angriberen var på kontrakt i Farum-klubben i to år, men nåede aldrig at spille for tigrene på grund af skader. Efter han forlod klubben ved udgangen af 2014 fortsatte skadeshelvedet, og først for ganske nylig kunne han erklære sig helt klar – for første gang i fire år.

Nu har Joe Sise taget endnu et skridt mod et imponerende comeback. Han har nemlig fundet en ny klub. Angriberen vender tilbage til Sverige, hvor han skifter til Division 2-klubben IS Halmia. Det bliver hans første arbejdsgiver siden FC Nordsjælland.

26-årige Joe Sise har tidligere tørnet ud for Halmstad.