Sidste års bronzevindere, FC Nordsjælland, har fået en svær start på Superligaen i denne sæson. Holdet har vundet to af otte kampe, og det befinder sig aktuelt på ottendepladsen i rækken.
Den kommende tid må cheftræner Kasper Hjulmand desuden finde sig i at skulle stille hold uden Mads "Mini" Pedersen. Den hurtige (wing)back er blevet skadet under træning med det danske U21-landsholdet, fortæller hans klub på sin hjemmeside.
Det fremgår ikke, hvordan skaden opstod, eller hvor på kroppen den befinder sig - sandsynligvis på grund af persondataloven, der forbyder den slags oplysninger - men ifølge FC Nordsjælland kommer skaden til at holde "Mini" ude i tre-fire uger.
Dermed kunne det tyde på, at han slet ikke kommer i kamp i september måned. FCN møder Randers FC, FC København og SønderjyskE i de kommende tre Superliga-runder, den seneste af dem 30. september.
Da Mads Pedersen tidligere på sæsonen sad ude i et par kampe, vikarierede Clinton Antwi i den norsjællandske venstreside.