Video : Tipsbladet
Superliga

Skadet Silkeborg-profil håber at blive klar til skæbnekampe

Simon Jakobsen blev skadet i pokalfinalen og sad over, da Silkeborg spillede 2-2 mod Lyngby i seneste runde. Nu håber han, at han kan spille, når modstandere hedder FC Helsingør, og Superliga-livet er på spil.

Timingen for en skade kunne næsten ikke have været dårligere for Simon Jakobsen. Pokalfighteren fra sidste uges pokalfinale fik 82 kilos polsk målmaskine i form af Kamil Wilczek ned over anklen, og det kostede efterfølgende en skadespause.

Defor sad anførervikaren Jakobsen ude, da Silkeborg søndag spillede 2-2 mod Lyngby BK og tabte samlet 3-4 i den første runde af nedrykningsplayoff. Nu er frygten i Silkeborg, at han også må sidde ude, når holdet møder FC Helsingør, men selv er midtstopperen fortrøstningsfuld.

- Der er bestemt håb for, at jeg spiller på torsdag. Nu har vi en fridag i dag (tirsdag, red.), og så satser jeg på at træne ordentligt med i morgen (onsdag, red.), siger Simon Jakobsen til Midtjyllands Avis.

Mod FC Helsingør er Silkeborg IF's status som Superliga-klub på spil. Hvis holdet taber de to kampe samlet, rykker det ned i 1. division. Hvis det vinder, skal det møde nummer to fra den andenbedste række i yderligere to playoffopgør.

Den første kamp mod Helsingør spilles i morgen klokken 18, mens der er returkamp i Silkeborg mandag klokken 16 i Silkeborg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.