Video : Tipsbladet
Superliga

Skal AaB spille i bar røv og sutsko? Spillertøj fanget bag ulykke på broen

Superliga-klubben AaB når frem til pokalopgøret mod HB Køge onsdag, men det gør nordjydernes materialer ikke.

Pokalkampen mellem HB Køge og AaB klokken 18.00 er ikke i fare for at blive aflyst eller udskudt, for Aalborg-klubben har valgt at flyve til Sjælland. Dermed er man ikke fanget bag den alvorlige ulykke, der er sket på Storebæltsbroen og har lukket broen frem til i hvert fald klokken 17.00.

Men alligevel bliver nordjyderne ramt af lukningen af broen, for mens spillerne har taget turen i luften, er materialerne fanget på jorden. Det gælder i hvert fald spillertøjet, bolde og mere. Det kan også være fodboldstøvler, hvis spillerne ikke selv har dem med i flyet.

Læs også:SønderjyskE fanget af ulykke: Ved ikke, om vi når til Brøndby til kampstart

Klubbens pressechef, Brian Andersen, oplyser til tipsbladet.dk, at AaB's materialer lige nu befinder sig i Nyborg, altså på den forkerte side af ulykken på Storebæltsbroen, og dermed når de med al sandsynlighed ikke frem til kampstart.

Så lige nu er gode råd dyre i forhold til, hvilket tøj AaB'erne skal spille i. Tidligere har man dog set hold låne modstanderens udebanedragt, og det kan også komme i spil her.

Læs også:Optakt: AaB - FC Midtjylland

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad der kommer til at ske nu. Thomas Bælum (AaB's administrerende direktør, red.) vil prøve at ringe til Divisionsforeningen, og så må vi se, hvad de finder ud af, siger Brian Andersen.

Mens AaB trods alt når frem til kampstart, er det en anden situation for SønderjyskE. Over for tipsbladet.dk fortalte pressechef Jacob Ravn lidt tidligere onsdag, at man sidder bag den alvorlige ulykke. Og hvis Storebæltsbroen først åbner igen ved 17-tiden, som det lige nu er forventningen, når man ikke kampstart klokken 18.00 i Brøndby.

Tipsbladet.dk følger op med flere reaktioner.

Læs også:Bruun og Povlsen afslører de fem største overraskelser i Superligaen

Læs også:SønderjyskE-profil skadet: Ude i op til fire uger

Læs også:Riddersholm revser SønderjyskE's træningsbaner: Spillere bliver skadet

Læs også:Slog hovedet: AaB-angriber har det godt igen

Læs også:AaB-træners datter alvorligt syg: Tak til alle, der har tænkt på os