• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

Stærk første halvleg sikrer FC Nordsjælland stor skalp mod AaB

Foto: Getty Images

FCN fik en drømmestart og førte 2-0 ved pausen, da gæsterne vandt 3-1 over AaB fredag aften i Aalborg.

Af /ritzau/

FC Nordsjælland tog en stor skalp, da det unge mandskab vandt 3-1 på udebane mod AaB i fredagens opgør i 3F Superligaen.

Dermed sejrede FCN for første gang i Aalborg i fire år, og samtidig betød nederlaget, at AaB ikke er sikker på at overvintre på en top-6 placering i Superligaen.

Gæsterne fik en drømmestart på opgøret efter to minutter, da Mohammed Kudus med en aflevering i Laudrup-klassen fandt angrebskollegaen Mathias Rasmussen, der sendte bolden ind bag Jacob Rinne i AaB-målet.

Starten var langt fra det kampbillede, som hjemmeholdet havde håbet på, da en sejr kunne sikre AaB overvintring i top-6.

Derfor skulle AaB fremad, og på nær ti gode FCN-minutter lige efter scoringen, så stod der AaB på det meste inden pausen.

Dog lykkedes AaB ikke med at omsætte overtaget, og i stedet var FCN livsfarlige på omstillinger.

Efter 28 minutter blev gæsternes Ibrahim Sadiq sendt alene igennem, men AaB-keeper Jacob Rinne reddede bolden, der uheldigt hoppede ind på Patrick Kristensen og videre i netmaskerne som et klokkeklart selvmål.

Derfor gik AaB til pause nede med 0-2 og havde for alvor ryggen mod muren foran et yderst utilfreds publikum.

AaB’s dobbeltindskiftning og formationsændring til anden halvlegs start var derfor nærmest påkrævet.

Det gav AaB initiativet, men FCN stod med et meget kompakt udgangspunkt, og nordjyderne havde svært ved at bryde igennem.

AaB pressede ufortrødent videre, og med 17 minutter igen kom reduceringen. Et indlæg endte for fødderne af Kristoffer Pallesen, der scorede sit første mål for AaB.

AaB pressede, men i overtiden udbyggede Mikkel Rygaard i stedet føringen på et direkte frispark, og så vandt FCN i stedet 3-1.

Resultatet betyder, at begge klubber lige akkurat er i top-6 med 28 point efter 20 kampe, men det er inden de øvrige hold har været i kamp i runden.

/ritzau/

Superliga

Michelsen: En godkendt indsats

Jakob Michelsen og OB sikrede sig førstepladsen i deres nedrykningspulje efter 1-1 på udebane mod SønderjyskE.

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Hobro IK - Randers FC

Hobro IK jagter revanche for 0-4-nederlaget for et par uger siden. Randers FC skal forsøge at vaske pletten fra det seneste opgør mod AC Horsens af sig.

Optakt: AGF - FC København

Skal AGF udfordre FCK på andenpladsen? Søndag aften kan kampen om sølvmedaljer bliver åbent på vid gab eller lukket helt i.