Video : Tipsbladet
Superliga

Skjult aftale kan bremse Superliga-løsning: Der skal bare én klub til

Det bliver ualmindeligt svært at ændre på Superligaen i de kommende 10 år. Hvis bare én klub nedlægger veto, bliver der ikke ændret så meget som et komma i aftalen om ligaens struktur. Det kan på stor betydning allerede denne sommer.

Først udvidede klubberne Superligaen til 14 hold. Så skar de den ned til 12 igen. Men hvis de vil ændre på strukturen endnu en gang i løbet af de kommende 10 år, bliver det ualmindeligt svært. Det kræver nemlig, at samtlige klubber stemmer for.

Det kan allerede få stor indflydelse i den kommende sommer. For hvis ligaen ikke kan spilles færdig, bliver det vanskeligt at få gennemført Hobro IK's forslag om at stryge nedrykning og så lade ét eller to hold fra 1. division rykke op.

Det kræver nemlig, at man udvider ligaen til 15 eller 16 hold i stedet for at skære den ned til 12, som det allerede var besluttet. Og det er altså ifølge tipsbladet.dk's oplysninger nok, at bare én klub modsætter sig den manøvre.

Læs også:Superliga-direktør: Vi håber på fodbold i maj

Forklaringen er denne:

Da Superliga-klubber vedtog den seneste ændring i strukturen og blandt andet skar ligaen ned til 12 hold, var de rygende uenige undervejs. Klubberne havde vidt forskellige interesser, og der skulle flere måneders forhandlinger, pres og kompriser til at blive enige.

Til sidst var der, som én kilde siger, ikke mange, der havde det fulde overblik. Og det var her, der blev tilføjet den passage, der dikterede, at alle forandringer af strukturen de næste 10 år skulle vedtages enstemmigt.

Undervejs gik bølgerne så højt, at der efterfølgende skulle klinkes nogle skår. Det blev de måske, men vreden er ikke glemt alle vegne. Især ikke, fordi den foregående strukturændring - den, der endte med de 14 hold - også var en hård fødsel.

Derfor kan det blive svært for klubber - uanset om det er Hobros forslag nu eller et andet på et senere tidspunkt - at få en ændring af Superligaens struktur gennemført.

Ifølge Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, fortæller det historien om en Superliga, hvor interesserne er vidt forskellige.

Læs også:Belgiens sæson er forbi: Ekstra pres på sundhedsvæsenet bør ungås

- Der er stor forskel på top og bund. Så kan du bruge demokrati til at sige, at alle skal være enige, hvis noget skal stemmes igennem. FCK, FC Midtjylland og Brøndby har interesse i at lave tingene om i deres favør, så de kan komme ud i Europa. Så er der nogle i den anden ende, som synes, at de skal have så mange kampe som muligt, siger han til tipsbladet.dk.

Hobros forslag kommer i kølvandet på en utilfredshed. I alt ti klubber har i et åbent brev protesteret til Divisionsforeningen over, at Divisionsforeningen på egen hånd beslutter, hvad der skal ske, hvis sæsonen ikke kan spilles færdig.

I så fald fastholder man den nuværende stilling, hvilket altså betyder, at Silkeborg IF, Esbjerg fB og Hobro IK rykker ud. Læs mere om det spil her.

Det er ikke kun i dansk fodbold, at en udvidelse af ligaen har været på tale. I Belgien havde de sådan set vedtaget at sløjfe indeværende sæson, og det lå i kortene, at bundholdene slap for at rykke ned.

Siden kom UEFA på banen og truede med at smide ligaer, der stopper sæsonen uden at spille den til ende, ud af de europæiske turneringer. Så nu genovervejer belgierne deres beslutning.

Læs også:UEFA vil ikke have ligaer aflyst – truer med udelukkelse

Læs også:Avis: Superligaen kan blive afgjort efter grundspillet

Læs også:Eksperter: Én mand har ikke ret til at afgøre op- og nedrykning