Video : Tipsbladet
Superliga

Skov tog vild rekord i FCN-sejr over FCK's danske mestre

Med sæsonmål nummer 29 er Robert Skov nu alene rekorden for flest mål på en sæson i Superligaen, men han kunne ikke forhindre FC Nordsjælland i at sejre over de danske mestre i sæsonens sidste kamp for de to hold

FC København skulle i dag sætte punktum på en flot sæson, da dette års danske mestre hjemme i Telia Parken tog imod FC Nordsjælland. Ingen af de to hold havde alverden at spille for, med det forhindrede ikke en ganske underholdende kamp med både mål og drama, som sluttede 1-3 til gæsterne fra FC Nordsjælland.

FC København kom godt fra start, og truede tidligt i kampen FC Nordsjælland-målet. Jonas Wind havde efter syv minutters spiller en god mulighed på hovedstød, men den unge angriber fik ikke nok kraft i afslutningen.

Efterhånden sled FC Nordsjælland sig mere ind i kampen, og kampene begyndte at bølge mere frem og tilbage. FC København viste sig flere gange farlige, men manglede enten kvalitet i afslutningen eller assisten.

FC Nordsjælland truede som altid på kontra, og lod sig ikke kue af mesterskabsstemningen på tribunen.

Dommeren kom også i fokus i flere situationer. Først ville FC København have et straffespark begået mod Mohammed Daramy, men dommer Michael Johansens fløjte forblev tavs. Senere gik FC København-anfører Carlos Zeca ind i en tackling med strakt ben og knopperne forrest, som dog ikke engang gav anledning til et gult kort i Michael Johansens bog.

Med cirka fem minutter tilbage før pausefløjt FC Nordsjælland sig for alvor farlige. Jonathan Amon kom forbi Jesse Joronen, men den finske keeper som hurtigt tilbage og fik forstyrret den hurtige kantspilleren i afslutningen.

Men den store chance til Amon var en advarsel, for få minutter senere kom gæsterne foran. Andreas Skov Olsen løb fra Pierre Bengtsson og viste flot overblik, da han med en aflevering skråt tilbage i feltet fandt Mohammed Kudus, som sikkert satte bolden i mål til en ikke helt ufortjent føring til FC Nordsjælland. Det betød også, at gæsterne kunne gå til pause med en føring på 1-0.

Anden halvleg startede som den første, hvor FC København kom bedst ud af starthullerne. Der var mere kreativitet i offensiven, men akkurat som i første halvleg manglede præcisionen hos hjemmeholdet.

I hvert fald lige indtil, at Robert Skov for alvor trådte i karakter. Et kvarter inde i anden halvleg sled han sig fri fra FC Nordsjællands forsvar, og sendte med en halvforkølet afslutning bolden i mål. Det var Skovs 29. mål i sæsonen, og han er derfor nu alene med rekorden for flest mål på en Superliga-sæson. En vild milepæl for FC København-stjernen, der nu for alvor har skrevet sig ind i historiebøgerne.

Glæden varede dog ikke længe, for efter 72 minutter tog en anden ung mand med navnet ’Skov’ en hovedrolle. Andreas Skov Olsen stod pludselig helt alene med bolden i hjemmeholdets felt, og han satte med en iskold afslutning forbi Jesse Joronen bolden i nettet med sit sæsonmål nummer 22.

Med få minutter tilbage faldt en fortjent hyldest til en sand klublegende i FC København, da William Kvist til jubel og klapsalver blev skiftet ind til sin sidste professionelle fodboldkamp efter en lang og flot karriere.

I kampens tillægstid blev FC Nordsjælland-sejren slået fast, Ibrahim Sadiq alene med Jesse Joronen gjorde det til slutresultatet 1-3.

Resultatet rykker dog ikke noget for de to hold. FC København kunne efter kampen fejrer et fortjent dansk mesterskab, mens FC Nordsjælland slutter sæsonen på en sjetteplads.