Skuffet Absalonsen: Selvfølgelig skal vi have point i dag
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Skuffet Absalonsen: Selvfølgelig skal vi have point i dag

Den rutinerede SønderjyskE-profil er ærgerlig over, at det glippede at få point mod AGF.

I SønderjyskE må de sande, at det endnu ikke er blevet til point i nedrykningsspillets gruppe 1, efter de mandag aften tabte med 0-1 til AGF. Egentlig dominerede hjemmeholdet i store dele af kampen, men skarpheden manglede, og det ærgrer Johan Absalonsen.

- Det er tungt, for vi spiller egentlig en fin kamp. Selvfølgelig skal vi have point i dag. Alt i alt er det en fin kamp, som er pisse ærgerlig at tabe, siger Absalonsen efter kampen til TV3 Sport.

Johan Absalonsen deler træner Glen Ridderholms opfattelse af, at der var skarphed til forskel på de to mandskaber, og den rutinerede offensivspiller føler også, at hjemmeholdet skabte de nødvendige chancer.

Den 33-årige kantspiller ser nu frem mod en spændende sæsonafslutning, hvor han er fortrøstningsfuld på holdets vegne, for lige nu føler de sig ikke tynget af presset, da de selv kan afgøre tingene.